Den relativt dårlige danske sommer med koldt forår og i perioder meget nedbør i 2004 er nok hovedårsagen til, at der er indløbet relativt få henvendelser om potentielle store græskar til årets kåring. En del har meldt tilbage og sagt at deres græskar er rådnet væk i det fugtige vejr.
Årets vinder blev Dorthe Kyllingsbæk med et græskar på ca 105 kg og et par yderligere lidt mindre græskar.
Vi besøgte Dorthe på hendes gård i det nordjyske her i november for at overrække hende præmien.
På nedenstående fotos ses Dorthe med det største græskar, et flot orange græskar - som dog efterhånden havde set sine bedste dage på grund af frost og råd.
Ligeledes et tidligere foto fra høsten, hvor hendes barnebarn poserer med græskarrene.
Dorthe er en ægte græskar-entusiast og dyrker mere end 400 spisegræskar af alverdens sorter hvert år, samt diverse kalabasser mv.
Vi ønsker fra redaktionen Dorthe tillykke med sejren og håber på en stor opbakning til næste års græskarkonkurrence. Vi vil tidligt næste forår annoncere om de nærmere omstændigheder vedr. konkurrencen i dagspressen og her på hjemmesiden
Tak for alle henvendelser, spørgsmål og bidrag vedr. årets konkurrence
Med ønsket om en god græskarsæson i 2005
Erik & Ivar Lund


For at kunne deltage og evt. vinde i konkurrencen om Danmarks største græskar 2004 skal følgende opfyldes:
Bemærk i øvrigt følgende:
Spireevnen af frøene er testet til mere end 70 % - d.v.s. 2 ud af 3 frø bør spire. Skulle du alligevel få behov for flere frø eller kende andre der vil være med kan ekstra frø bestilles på www.xlg.dk – se under ”bestilling af frø”.
Hjemmesiden vil løbende bliver opdateret med status af konkurrencen.
Har du spørgsmål – eller ønsker at bidrage med status af dine anstrengelser i løbet af sæsonen - så skriv til il@xlg.dk eller el@xlg.dk.